Tilbage i april i år ringede kirkeklokkerne, og Hannah Melissa og René Bæk sagde ja til hinanden efter fem års forlovelse. Det er næsten lige så lang tid, som de to har dannet par, for Hannah Melissa vidste allerede efter få måneders forhold, at René var den mand, hun ville tilbringe resten af livet med, og efter kort tid faldt hun derfor på knæ. Året efter valgte René dog at overraske Hanna Melissa i store ‘De unge mødre’-talkshow for at fejre programmets ti år på skærmen, hvor det var ham, der faldt på knæ og stillede det store spørgsmål for rullende kameraer. Kærligheden blev så forseglet tidligere i år, hvor Hannah Melissas far rejste fra Serbien til Danmark for at følge hende op ad kirkegulvet på den store dag. Efter et halvt års ægteskab blev parret dog skilt i sidste måned. Den unge mor var ikke meget for at fortælle om bruddet, men afslørede til sidst, at det skyldtes, at ægteparret med ægtepagten blev ramt af den gensidige forsørgerpligt, hvilket betød, at Hannah Melissa ville få 8.000 kroner mindre udbetalt af kommunen om måneden. Derfor svarede parret heller aldrig klart på, om de stadig var sammen trods den økonomiske skilsmisse (Foto: Krestine Havemann).